Mandag morgen var starten på en trist uge. Vi har alle fire været meget glade for at være på denne afdeling, men dette var desværre den sidste uge. Men det betyder ikke, at der skal mindre læring til af den grund. Jeg fik en skøn patient, som jeg fik skabt et godt bånd til. Det ar en lille dreng på 8 mdr., men han var langt tilbage i sin udvikling, da hans forældre kom i fængsel, da han blev født, hans bedsteforældre mishandlede ham, så han til sidst havnede på et børnehjem, hvor han ofte har ligget for sig selv uden nogen former for stimuli. Derfor var det vigtigt for min vejleder, at jeg gav ham masser af omsorg og tryghed, hvilket jeg med den største fornøjelse gjorde. Han var en virkelig sød og glad dreng. Da hans familie en af dagene fik lov til at komme forbi og se ham, var der en masse støj og uro på hans stue. Det virkede ikke til at han kunne slappe af, og da jeg holdt ham, ville han ikke over til sin egen mor igen. Det var ikke sjovt at se, hvordan han havde det med hende, på trods af, at han stadig var så lille! Senere gik jeg ind og sad med ham, hvor jeg fik ham til at slappe helt af. Det var faktisk rigtig dejligt at se, at det var lykkedes mig at skabe den kontakt med ham. Men pyh, ikke sjovt når man så skal sige farvel igen og han græder… Årsagen til, at han var indlagt, var et hæmatom i hovedet. Om det skyldes, at han er faldet eller blevet slået undersøges stadig. Kan slet ikke have, når sådan noget sker mod søde uskyldige børn! Sygeplejen til ham bestod meget af omsorg, nærvær i stimulering af hans udvikling, da det var noget han manglede i sit liv. Ellers skulle hjernefunktionen observeres, og jeg fik lært, hvordan jeg i pupillerne kunne se, hvordan hjernen fungerede.
I weekenden tog de fleste af os i Dream World, som er en forlystelsespark lidt uden for Bangkok. Der var rigtig flot, men det var alligevel lidt af en skuffelse, da mange af hovedforlystelserne var lukket eller renovering. Men så kunne man da gå og tage billeder – når der ikke lige blev taget billeder af os. Ja, den dag følte jeg mig lidt som en abe i et bur i zoologisk have. Uanset hvor vi stod eller sad, kom der thaier hen og ville have taget billeder af eller med os, kun pga. at vi kom fra vesten. Derinde var vi åbenbart et meget sjældent syn! I hele parken var der sat figurer og andre ting op, som man kunne få taget billeder med. Så der gik vist ret længe med lige at få taget billeder med det hele J Noget skulle vi jo lave, når nu der ikke var så mange forlystelser…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar