Ped 2... bye bye Thailand

Igen, igen er der ikke så meget at berette fra praktikken. Vi har alle haft de samme stabile patienter, og så har der været medicin. Vi kan godt mærke, at der er ved at gå lidt for meget medicin og for lidt udfordring i det hele. En af dagene var vi dog lidt uheldige i medicinrummet. Af uforklarlige årsager fik vi allesammen lavet nogle fejl... og det eneste vi får at vide er, at vi skylder patienterne penge, da det er dem selv, der betaler for medicinen. Der var det pludselig ikke rart at være studerende, da vi er der for at lære - så hjælper det ikke, at der bliver kørt på samvittigheden. Men vi kom igennem det, og klarede resten af dagen noget bedre.

I Thailand er det normalt, at familierne selv står for den personlige hygiejne, da de er meget blufærdige. Men en af dagene blev vi overraskede!! En leukæmipatient (teenager!), som var meget dårlig, skulle køres til scanning. Der var kommet noget i hans ble, hvilket de opdagede, da de var kørt 1 meter væk fra hans seng. I stedet for at køre ham tilbage til hans seng, hvor de kunne trække et gardin for, valgte de at gøre det midt på gangen, hvor alle kunne se det. Hvor må det have været ydmygende for ham at ligge halvnøgen foran alle og få skiftet ble!

Torsdag havde vi sidste dag på afdelingen. Vi fik taget en god afsked inden vi efter to timer blev sendt hjem for at købe mad og vand til flere dage pga. flodbølgen. Vi har hele tiden fået at vide, at det ikke var så slemt, der hvor vi var, så derfor er der ikke nogen af os, der har bekymret sig om det. Men pludselig var vandet fra Nordthailand kun 2 km fra hospitalet, så de valgte at sende os hjem, da det nok ville blive oversvømmet i løbet af dagen. Samtlige hylder i supermarkederne var tomme, alt var simpelthen blevet rippet! Så hjemme på Sarasinee beslutter vi os for at ringe til Den Danske Ambassade i Thailand for at høre, hvordan situationen egentlig er, da det er meget blandede oplysninger vi får fra alle - både i DK og i Thailand. Vi får at vide, at vi nok ikke skal bekymre os, men der er stor sandsynlighed for oversvømmelse i det område, hvor vi bor. Derfor vælger vi at ringe til skolen hjemme i DK og forklare hele situationen. Svaret blev at komme hjem hurtigst muligt. Så indenfor en time sad jeg med en ny flybillet, og 8 timer senere sad jeg i en taxa på vej mod lufthavnen alene, da de andre først skulle afsted dagen efter. Det gik godt nok alt for stærkt!! Der var ingen af os, der var klar til at skulle hjem allerede, og da slet ikke på den måde. Det var en hård afslutning på et ellers helt fantastisk ophold, hvor jeg lærte så meget om mig selv, og hvor mine egne grænser til tider blev sat på prøve. Men nu sidder jeg tilbage i sikkerhed i kolde DK. Det er dejligt at se alle igen, men Thailand er savnet!! Der var så meget jeg ikke nåede, som jeg ellers skulle have klaret i den sidste uge. Men igen, så hellere være hjemme i sikkerhed, hvor jeg har det godt :)

Tak for denne gang og for nogle helt fantastiske måneder!!