Ped 5 og dansk mad

Anden uge i praktikken er meget lig den første uge. Vores vejleder går meget op i, at vi sætter os grundigt ind i vores patienter, så hver gang vi får en ny, gennemgår vi dagen efter det vi har læst hjemme om sygdom, sygepleje og medicin. Det er en rigtig god måde at få styr på det hele, da vi stadig har patientplejen. Det gælder dog til tider om at være hurtig på afdelingen, da de i Thailand har et andet sygeplejesystem end det vi kender hjemmefra. Bl.a. omkring måling af værdier deler de opgaverne ud, sådan at en måler temperatur på alle patienter, en anden tager blodtryk osv. Selv skift af sengetøj – når det sker(!) - er der en sygeplejerske, der tager sig af alle sengene. Dette system gør, at vi skal være mere aggressive for at få mulighed for at gøre tingene selv omkring vores egen patient. Noget man lige skal vænne sig til.

Denne uge har jeg ikke haft en bestemt patient, det er lidt som om, at jeg fik en ny hver dag. Så ugen har bestået meget af observation og medicindosering og –givning. Hvilket er en oplevelse i sig selv i Thailand!! Som sagt er der ikke låst ind til medicinrummet ELLER medicinen. Så der er reelt fri adgang for alle, inklusive patienterne. I medicinrummet går de meget op i, at man har en maske på, men det er ikke nødvendigt med handsker, hvilket undrede os meget! Jeg kunne ikke dy mig for at spørge, og forklaringen var ganske enkelt og meget forkortet, at de er overbeviste om, at smitte sker gennem luften og ikke ved kontakt. Det kan for os lyde meget mærkeligt, at de ser så sort/hvidt på det. Men der er ikke så meget for end bare at gøre det på deres måde, da det er det, vi er der for…

Når medicinen doseres foregår det lidt på Gefühl. Pillerne knuses i en morter og blandes med sterilt saltvand, som man synes, at det nu lige passer. Skal man kun bruge noget af en pille, knuser man den hele, deler pulveret ved øjemål, tager det, man skal bruge og gemmer resten i noget brugt kopipapir, som de synes virker rent! Medicinblandingen kommes op i en brugt sprøjte (hvor der står, at den kun må bruges én gang!) og gives til patienten enten gennem NG-tube eller p.o. Og ja, det er brugte sprøjter!! Når medicinen er givet, vasker vi alle sprøjter op i hånden i lunkent vand og håndsæbe – det er dog ikke alle sprøjter, hvor børsten kan komme ind, så nogle af dem bliver i realiteten kun skyllet af. Og så er de ellers klar til næste runde medicin.

I løbet af ugen fik vi set en knoglemarvsbiopsi, som foregår i afdelingens treatment room. Dvs. at der ikke er sterilt – eller rent – efter hver patient, da alle deres undersøgelser foregår derinde. Patienten bliver lejret og sederet, og der er en sygeplejersker, hvis eneste opgave er at tage sig af patienten, berolige ham og snakke til ham. Igen er de gode til at bruge musik som redskab, og det virker helt fantastisk. Lægen der skal foretage indgrebet, pakker de ”sterile” instrumenter ud. De er pakket ind i en stofble… og det er sådan cirka det…  Hendes lange hår hænger løst ned foran, hvor hun skal foretage indgrebet, hun har privat tøj på, og ingen maske. Allerede der må jeg indrømme, at vi som danske sygeplejestuderende var ret bekymrede over hygiejnen omkring så risikabelt indgreb. Det tager hende flere forsøg at få noget ud af knoglemarven, og det er den samme nål, hun bruger til at stikke ind og ud hver gang… Men det lykkes til sidst, og der står en masse læger klar til at lægge det i smearglas. Efterfølgende skal patienten ligge stille på ryggen i 24 timer, og må intet selv…

Der er meget, der har chokeret os på afdelingen i denne uge, ingen tvivl om det. Men vi bliver ved med at minde os selv og hinanden om, at der er tale om en anden kultur, og at det fungerer for dem!

Selvfølgelig stod weekenden på shopping. Man kan jo ikke lade være, når det er så billigt J Lørdag holdt en af pigerne fødselsdag, hvor vi til alles store fornøjelse spiste på en dansk restaurant. Det var virkelig lækkert med noget anden end ris og nudler. Og sørme så om ikke en af tjenerne kunne lidt dansk… Vi sluttede af på en bar, hvor der løb rotter forbi – ja, der er stadig noget at vænne sig til på den anden side af Jorden!